Der er noget næsten befriende uanstændigt ved præmissen i Kellys Helte. Mens verden brænder – bogstaveligt talt, for vi befinder os midt i Anden Verdenskrig – beslutter en gruppe amerikanske soldater sig for at stikke bag fjendens linjer og røve en nazistisk bank for 14.000 guldbarrer. Ikke af patriotisme. Ikke af pligt. Men fordi de simpelthen vil have pengene.
Det er satire og eventyr på én gang, og det er præcis dét, der gør filmen så vedvarende interessant. Den er ikke ærlig om krigen på den måde, som Apocalypse Now eller Das Boot er det – den er ærlig om menneskene i krigen. Og de mennesker er, som de altid har været: opportunistiske, selvmodsigende, og i besiddelse af en forbløffende evne til at rationalisere det meste.
Kellys Helte er en film, der på overfladen ligner en actionkomedie fra den klassiske Hollywood-æra, men som ved nærmere eftersyn rummer en vis kynisme over for institutioner, autoritet og den heroiske krigsfortælling. Det er måske ikke helt tilfældigt, at filmen kom i 1970 – midt i Vietnamkrigen, da tilliden til den amerikanske militærmaskine var på et historisk lavpunkt.
Medvirkende i Kellys Helte – Et stjernespækket ensemble
Et af filmens største aktiver er utvetydigt sit cast. Her samles navne, der hver især ville kunne bære en film alene, men som i Kellys Helte formår at skabe et ensemble med reel kemi – den slags kemi, der ikke lader sig konstruere, men som opstår, når skuespillere med tyngde og erfaring mødes om et materiale, der faktisk siger noget.
| Skuespiller | Rolle | Episoder / år | Vurdering (1–10) | Kommentar |
|---|---|---|---|---|
| Clint Eastwood | Kelly | Film (1970) | 9 | Lakonisk og karismatisk – Eastwood i sin mest tilbagelænede og sympatiske form |
| Telly Savalas | Big Joe | Film (1970) | 8 | Robust og troværdig som den hårde, men retfærdige sergent |
| Donald Sutherland | Oddball | Film (1970) | 10 | Filmens mest ikoniske præstation – hippie-tankfører med tidløs appel |
| Don Rickles | Crapgame | Film (1970) | 8 | Perfekt komisk timing; den opportunistiske kvartermester er filmens moralske spejl |
| Carroll O’Connor | General Colt | Film (1970) | 7 | Satirisk portræt af bureaukratisk militærledelse |
| Gavin MacLeod | Moriarty | Film (1970) | 7 | Solid birolle i et i forvejen stærkt ensemble |
| Hal Buckley | Maitland | Film (1970) | 6 | Fungerer fint i rollen uden at stjæle fokus |
Hvad krigen gemmer bag uniformen
Det første, man lægger mærke til, når man ser Kellys Helte i dag, er, at den ikke forsøger at fortælle os, hvad vi skal føle. Den er ikke didaktisk. Den moraliserer ikke. Kelly – spillet af Clint Eastwood – er ikke en helt i traditionel forstand. Han er en mand med en plan, og planen handler om penge. Der er noget forfriskende ved det, fordi det siger noget sandt om menneskelig motivation, som krigsfilm normalt har travlt med at dække til med flag og fanfare.
Clint Eastwood bærer filmen med den samme afmålte intensitet, som han har gjort det i stort set hele sin karriere. Hans Kelly er ikke en mand, der taler meget – men når han taler, lytter man. Der er en indre logik i karakteren, som Eastwood formidler rent fysisk: i den måde han bevæger sig på, i det blik, der vejer situationen uden at afsløre for meget. Det er skuespil som isberg – ni tiendedele under overfladen.
Men det ville være en fejl at lade Eastwood dominere analysen, for Kellys Helte er i sin kerne en ensemblefilm, og det er netop det, der løfter den ud over genrens standarder.
Læs også artiklen om medvirkende i Rose.
Donald Sutherland og filmens sjæl
Hvis Eastwood er filmens rygrad, er Donald Sutherland dens sjæl – og måske dens mest subversive element. Hans Oddball er en tankfører, der taler som en beatnik, tænker som en zen-filosof og agerer som et menneske, der har besluttet sig for, at galskaben er den eneste rimelige reaktion på krigens absurditet.
Oddball er en karakter, der ville have passet perfekt ind i M*A*S*H – ingen tilfældighed, da begge film stammer fra samme æra og samme kulturelle opgør med den autoritære krigsfortælling. Sutherlands performance er løs, improviseret i sit udtryk og alligevel præcis. Man sidder lidt tilbage med en fornemmelse af, at han er den eneste i filmen, der faktisk forstår hvad der foregår – og netop derfor opfører sig som om ingenting.
Det er en intelligent præstation, forklædt som komedie.
Kellys Helte – Satire med et guldbelagt hjerte
At kalde Kellys Helte en antikrigsfilm ville være en overdrivelse. Den er ikke Paths of Glory. Den har ikke Kubricks kolde raseri eller det moralske alvor, som Renoir lagde i sine krigsfilm. Men den er noget andet og på sin egen måde lige så interessant: den er en film om, hvad krig gør ved menneskenes prioriteter.
Carroll O’Connors General Colt er i den forbindelse en herlig satirisk figur. Han er den militære ledelse som farcefigur – en mand, der bruger krigens terminologi til at retfærdiggøre sin egen forvirring, og som er dybt fascineret af Kellys “dristige militære operation”, selvom den i virkeligheden ikke har noget som helst med militær strategi at gøre. Det er en træfsikker karikatur af den type leder, der aldrig forstår, hvad der faktisk foregår rundt om ham – og netop derfor avancerer.
Don Rickles’ Crapgame er en anden figur, der fortjener opmærksomhed. Som kvartermesteren – mandens mand for handler og logistik – er han filmens kapitalistiske hjerte. Han er ikke ond, han er bare markeds-orienteret. Han ser en mulighed, og han griber den. I en anden film ville han måske have været skurken. Her er han bare… en af os.
Du kan også læse mere om castet i True Detective.
Guldets tyngde og fællesskabets logik
Der er en scene i Kellys Helte, som man ikke glemmer: den til sidst, hvor Kelly og den tyske tankkommandant mødes ansigt til ansigt og i stilhed forhandler sig frem til en aftale, som begge parter kan leve med. Ingen skyder. Ingen heroisk tale. Man deler simpelthen guldet og går hver til sit.
Det er en scene, der siger mere om krigens vilkårlighed end mange timers realistisk kampscenografi. For hvad er egentlig forskellen på dem? De er begge kommet for at overleve. Begge er havnet i en situation skabt af kræfter langt over dem. Og begge er i stand til at se, at aftalen er bedre end alternativet.
Man sidder med en fornemmelse af, at instruktøren Brian G. Hutton – og manuskriptforfatter Troy Kennedy Martin – bevidst eller ubevidst peger på noget fundamentalt: at de fleste krige på et vist plan handler om ressourcer, og at de mennesker, der kæmper dem, sjældent er ideologisk motiverede. De er bare mennesker, der forsøger at navigere i en situation, de ikke selv har valgt.
Ensemble uden svage led
En ensemblefilm er kun så stærk som sit svageste led, og Kellys Helte har bemærkelsesværdigt få svage led. Holdet af skuespillere – fra Eastwood og Sutherland i front til birollerne – fungerer med en troværdighed, der ikke altid er selvfølgelig i film med så store navne.
Det skyldes til dels, at ingen af karaktererne er tegnet som rene typer. De har alle en indre logik, en motivation, et perspektiv. Selv de figurer, der har mindst taletid, virker som mennesker snarere end som staffage. Det er et vidnesbyrd om, at manuskriptet er velskrevet, og at instruktøren har haft tillid til sine skuespillere.
Telly Savalas’ Big Joe er i den forbindelse et godt eksempel. Han er sergentet – den figur, der burde være klichéen over dem alle. Og alligevel er han ikke det. Han er pragmatisk frem for heroisk, irascibel frem for inspirerende, og i stand til at ændre mening, når situationen kræver det. Det er et portræt af lederskab, der er mere ærligt end det, Hollywood normalt tillader sig.
Samlet vurdering af cast: 9/10
Hvad filmen siger om os – dengang og nu
Det er svært at se Kellys Helte i dag uden at tænke på, hvad den siger om vores samtid. Filmen kom i 1970, da Vietnam tærede på den amerikanske tro på den retfærdige krig – og den resonerede, fordi den satte spørgsmålstegn ved de officielle narrativer.
I dag, i en verden hvor krige stadig føres, stadig retfærdiggøres med store ord, og stadig kæmpes af mennesker, der blot forsøger at overleve, føles filmens grundlæggende skepsis over for institutionel autoritet ikke mindre aktuel. Tværtimod.
Der er noget ved det faktum, at filmens “helte” er motiverede af grådighed snarere end idealisme, som virker befriende ærligt. Det er ikke en film, der siger, at mennesker er ædle. Det er en film, der siger, at mennesker er mennesker – og at det måske er nok.
Castet afspejler i øvrigt en specifik historisk forestilling om, hvem der fortæller krigens historier: hvide, amerikanske mænd. Det er ikke en kritik af filmen som kunstværk, men det er en observation, der hører med, når man ser den med nutidens øjne. Krigsfilmen som genre har siden da – om end langsomt – åbnet sig for flere perspektiver og stemmer.
Et lignende ensemble finder du i The Greatest Showman medvirkende.
Et kig i bakspejlet
Kellys Helte er ikke et perfekt filmværk. Den er for lang, og der er partier, der hænger lidt i luften. Men den har noget, som mange langt mere polerede film mangler: en ægte holdning til sit materiale og et cast, der bærer den holdning frem med overbevisning og stil.
Donald Sutherlands Oddball vil stå tilbage i erindringen. Eastwoods Kelly er en af genrens mere nuancerede hovedroller. Og filmen som helhed er et bevis på, at den bedste underholdning og den mest relevante samfundskommentar ikke udelukker hinanden.
Ofte stillede spørgsmål om Kellys Helte
Hvem spiller hovedrollen i Kellys Helte?
Clint Eastwood spiller titelfiguren Kelly – en amerikansk soldat, der organiserer et guldrøveri bag fjendens linjer.
Hvem er den mest mindeværdige i Kellys Helte cast?
Donald Sutherland som tankfører Oddball fremhæves ofte som filmens mest ikoniske præstation – en hippie-filosof midt i krigens kaos.
Er Kellys Helte værd at se i dag?
Absolut. Filmen er underholdende, velspillet og besidder en kynisk charme, der ikke har mistet sin relevans.
Hvad handler Kellys Helte om?
En gruppe amerikanske soldater under Anden Verdenskrig beslutter sig for at røve en nazistisk bank for 14.000 guldbarrer – ikke af patriotisme, men af ren og skær grådighed.
Hvem instruerede Kellys Helte?
Filmen er instrueret af Brian G. Hutton.
Er der andre kendte skuespillere i filmen ud over Eastwood?
Ja – udover Clint Eastwood medvirker bl.a. Telly Savalas, Donald Sutherland, Don Rickles og Carroll O’Connor i fremtrædende roller.
